At træde ind i et nyt fællesskab kan føles som et stort skridt. Hos Thisted Bykirke ønsker vi, at du fra første øjeblik mærker, at her er der plads til dig – plads til hele dig. Uanset baggrund, livssituation eller hvor du står i din tro, er du hjerteligt velkommen her.
Vi er et åbent og nærværende fællesskab med Jesus i centrum, hvor mennesker kan mødes ærligt, dele liv og vokse – både som mennesker og i troen. Ca. hver anden søndag samles vi til gudstjeneste, hvor vi mødes omkring lovsang, bøn og forkyndelse.
Efter gudstjenesten bliver vi gerne hængende og taler sammen over en kop kaffe. Fællesskabet er en vigtig del af vores kirke, og vi ønsker, at det skal være let at falde i snak, lære hinanden at kende og opleve, at man ikke står alene. Her er der tid til relationer og plads til både grin, livshistorier og dybe samtaler.
Du er altid velkommen til at kigge forbi til en gudstjeneste, og du må komme præcis, som du er. Er du ny i Thisted Bykirke, har du spørgsmål eller ønsker kontakt, er du meget velkommen til at udfylde vores tilmeldingsformular. Du er også altid velkommen til at tage fat i en fra bestyrelsen – vi hjælper dig gerne og svarer på dine spørgsmål.
Vi ved, at det kan tage tid at føle sig hjemme, og det er helt okay. Vores ønske er, at Thisted Bykirke må være et sted, hvor du føler dig tryg, set og mødt – et sted, hvor fællesskab, tro og liv går hånd i hånd.
Vi vil dig – og vi glæder os til at møde dig.

Thisted Bykirke
Asylgade 11
7700 Thisted
kontakt@thistedbykirke.dk
2025 © Thisted Bykirke. All rights reserved | Designet og udviklet af Norsite web & design